CLT - krydslamineret tømmer
CLT - også kendt som massivtræ, hvor flere lag tømmer er krydslamineret vinkelret på hinanden. CLT-elementer har stor styrke og stivhed med mulighed for anvendelse i højhusbyggeri.

CLT stammer oprindeligt fra Østrig, hvor en gruppe forskere ønskede at udvikle et nyt byggemateriale i træ. Forskerne kom frem til et nyt produkt Kreuzlagenholz , som vi i dag kender som Cross Laminated Timber. Anvendelsen har især taget fart i Europa efter år 2000, hvor der er opført mange bygninger af CLT. I de seneste år er det også kommet til Nordamerika og Australien og mange steder er man også begyndt at bygge højhuse af massivtræselementer.
udviklen-af-clt

Elementerne bliver fremstillet ved at gode kvalitetsbrædder limes og presses sammen. I andre tilfælde kan lamellerne skrues sammen. Elementerne leveres i alle størrelser men typisk 3m. brede og 18 m. lange.

CLT elementers store stivhed skyldes opbygningen af lagene, hvor fiberretningen ændres skiftevis. Dette muliggør alternative kraftforløb i elementet ifm. skadede træelementer, hvori knaster og svagheder indgår
Fordele ved CLT
  • Dimensionsstabilt materiale
  • Konkurrencedygtig pris
  • Kort byggetid
  • God isoleringsevne for både lyd og varme
  • Lavt materialespild
  • Effektiv energiudnyttelse
  • Fordelagtig CO2-regnskab
  • Modstandsdygtigt overfor brand
Leverandører af CLT
I Danmark er Lilleheden en af de førende inden for træindustrien. På deres hjemmeside findes informationer og materialedata om bl.a. limtræ og CLT elementer.